Copenhagen Towers

Copenhagen Towers er uden tvivl Ørestads mest fuldendte kontorkompleks med Danmarks grønneste profil, in-house services der er udviklet med inspiration fra internationale businesshoteller, baristakaffe, gastro diner og personlig service døgnet rundt. Markedet for erhvervslejemål i Ørestadsregionen er til gengæld præget af overkapacitet, og det kan være overordentlig svært at se forskel på de forskellige lejemål. Det samme kan siges om markedsføringen… Briefet til os var derfor: Skab et website og en kommunikation der efterlader et indtryk hos målgruppen af beslutningstagere på C-level. Vi tror ikke en pind på mavefornemmelser eller kvindelig(m/k) intuition. Så første skridt var at søge ekspertviden hos en af mæglerbranchens dygtigste rådgivere og arrangere interviews med andre influenter. De indsamlede insights blev analyseret, og konklusionen var, at målgruppen foretrækker kort og præcis information serveret på en lettilgængelig måde. Det blev konverteret til konceptet ’7 reasons’.

"I en branche hvor generisk kommunikation er mere reglen end undtagelsen, har Gottlieb & Co med Copenhagen Towers vist, hvad det vil sige at tænke ud af kassen. Det giver mig en stor sikkerhed som kunde, at bureauet baserer deres arbejde på solid indsigt i min branche. Styrken i vores nye hjemmeside er dels, at vi viser potentielle lejere, at Copenhagen Towers er noget særligt, samt at vores målgruppe har taget så positivt imod den."

Søren Lenschau/BCHG
Head of Rental Business