Meat Your Future kampagne

Der er en massiv mangel på slagterelever i de danske dagligvarekæder og slagterbutikker. Derfor er Danmarks ledende dagligvarekæder Coop, Dagrofa og Dansk Supermarked gået sammen med DI, Fødevareforbundet NNF og Danske Slagtermestre om en fælles hvervekampagne, som vi gav navnet Meat Your Future. Kampagnen skal give flere unge appetit på en slagteruddannelse, blandt andet ved at gøre op med en række fordomme om branchen og fokusere på gastronomi, ædelt håndværk og muligheden for tætte personlige kunderelationer som gourmetslagter. Meat Your Future har komiker og velfærdsslagter, Simon Jul som frontfigur og blev udarbejdet i samarbejde med Bruun & Partnere.

Rollemodeller

Hvordan ser en slagterelev anno 2016 ud og endnu vigtigere: Hvordan ser hverdagen ud? Gottlieb & Co stod for art direction og produktion af foto og film til kampagnen, der viser et autentisk billede af en flok unge og ambitiøse elever.