Gottlieb & Co etablerer makkerskab med erfaren PR-profil
Gottlieb & Co er erfarne specialister i marketing og kreative kampagner til brands inden for især hospitality-sektoren og oplevelsesøkonomien og kende for at kombinere deres store indsigt i branchen med både strategisk kreativitet og digital know-how. Det kreative bureau samarbejder allerede med en række danske hoteller, restauranter, konferencecentre, kursus- og eventsteder, destinationer og turistattraktioner – og alt derimellem – og opgraderer nu, med det nye makkerskab, yderligere på kommunikationssiden.
Og det er en erfaren pr-kapacitet med et solidt kendskab til og netværk i turisme og hospitality branchen, som Gottlieb & Co knytter til sig. Anne Marie har senest bestredet stillingen som Head of Media Relations hos BC Hospitality Group A/S og betegnes som en dygtig drivkraft med mangeårig erfaring i at arbejde i krydsfeltet mellem integreret PR, presse, kommunikation og marketing i både ind- og udland - tilsat en god portion forretningsforståelse.
Om samarbejdet siger Casper Gottlieb Nielsen, Partner og CEO i Gottlieb & Co:
”Med Anne Marie som tilknyttet PR- og presserådgiver, får vi en stærk kommunikationskapacitet ombord, der både besidder det strategiske udsyn og den nødvendige værktøjskasse, der skal til for at sikre at vore kunders budskaber og produkter kommer i front og top-of-mind, og som passer rigtigt godt i bureauets eksisterende portefølje af services.”
Dertil tilføjer Anne Marie Barsøe, indehaver af AMB PR:
”Jeg glæder mig meget til at samarbejde med Gottlieb & Cos super engagerede og erfarne specialister i marketing og kreative kampagner inden for både hospitality-området og oplevelsesøkonomien og ser frem til at kunne hjælpe deres kunder godt på vej med mine spidskompetencer inden for integreret PR, presse og kommunikation.”
Om makkerskabet
Gottlieb & Co har gennem 40 år arbejdet med hospitality-sektoren og oplevelsesøkonomi og har bl.a. BC Hospitality Group A/S, Marienlyst Strandhotel, Søllerød Kro og ISS i kundekredsen. Der er 15 faste medarbejdere og flere freelancere tilknyttet til bureauet, som drives i et tæt samarbejde med Bruun & Partnere, en af Danmarks førende virksomheder indenfor employer branding.
Anne Marie er ejer af AMB PR og uddannet Cand. Merc. Int. fra Copenhagen Business School. Den oprindelige sønderjyde har tidligere bl.a. arbejdet som projektleder i Wonderful Copenhagens presseafdeling, pressechef i UK/Irland og senior kommunikationskonsulent hos VisitDenmark, Head of Media Relations hos BC Hospitality Group og som selvstændig kommunikations- og presserådgiver.
For yderligere information, kontakt:
CEO i Gottlieb & Co, Casper Gottlieb: Mobil 31791020 / E-mail: cgn@gottlieb-co.dk
COO i Gottlieb & Co, Anja Hartung Sfyrla: Mobil 25643132 / E-mail: ahs@gottlieb-co.dk
Ejer af AMB PR, Anne Marie Barsøe: Mobil 40795985 / E-mail abarsoe@mac.com
appsView all news
Other news
Igang igen - efter Corona
Download rapport med tjekliste udarbejdet af Telling & Nesager, Atlantic Link og Gottlieb & Co. ...