menu
menu

Niche-bureauer kreerer ny Hospitality-kampagne, der skal få de unge til at vælge job i hotel- & restaurationsbranchen

Niche-bureauer kreerer ny Hospitality-kampagne, der skal få de unge til at vælge job i hotel- & restaurationsbranchen

KAMPAGNER: Reklamebureauet Gottlieb & Co med speciale i hospitality sektoren og employer branding eksperterne Bruun & Partnere, er blandt hovedarkitekterne i en storstilet kampagne, der i disse dage søsættes af HORESTA og 3F. Initiativet skal tiltrække de unge fra generation Z og være med til at repositionere en dansk vækstbranche, der hungrer efter kvalificeret arbejdskraft.

I et forsøg på at åbne især unge 15-20 åriges øjne for de mange gode job- og karrieremuligheder i den danske hotel- & restaurationsbranche, lancerer brancheorganisationen HORESTA og fagforeningen 3F nu en dugfrisk integreret kampagne; Hospitality Career. Kampagnen er udviklet af et konsortium af erfarne niche-eksperter: Gottlieb & Co med speciale i digital kommunikation og hospitality sektoren samt employer branding specialisterne Bruun & Partnere og CompanYoung.

Og det er en stor opgave, som HORESTA og 3F har bedt om hjælp til at løfte. I øjeblikket må en del virksomheder i branchen nemlig enten helt opgive at få besat de ledige stillinger eller ansætte medarbejdere med mangelfulde kvalifikationer. I arbejdet med at folde historien om de mange muligheder erhvervet kan tilbyde ud, har konsortiet i fællesskab udarbejdet en ambitiøs og integreret kampagne med såvel et markant digitalt spor som målrettede face-2-face elementer. Om valget af den strategi og om samarbejdet, siger Gottlieb & Co’s direktør, Casper Gottlieb Nielsen:

”Det er en super interessant rejse, vi er på, hvor det reelt både handler om at repositionere et væksterhverv med et lidt broget image, og om at folde historien om de mange muligheder erhvervet kan tilbyde ud over for de unge i generation Z. Derfor er vi en række niche-eksperter, der er gået holistisk til opgaven med det klare mål for øje, at HORESTA og 3F har brug for en langsigtet integreret løsning, der er holdningsændrende og rent faktisk rykker noget hos de unge.”

En stor del af kampagnen vil foregå via de sociale medier, hvor bl.a. film- og video beretninger på Facebook og Snapchat spiller en central rolle. Dertil er der koblet et ret markant face-2-face element, hvor unge ambassadører fra branchen, ud over at øse af deres erfaringer via SoMe, også rykker ud på landets skoler for at berette om karrieremulighederne i branchen.

For netop at ramme plet og at nå målgruppen er kampagnematerialet og budskaberne naturligvis blevet testet i målgruppen indtil flere gange. Her har Bruun & Partnere blandt andet spillet en helt central rolle i kampagne udviklingen. Derom beretter Christian Bruun, direktør i Bruun & Partnere:

”Vi arbejder indsigtsbaseret med de unges vaner og værdier og bidrager bl.a. til kampagnen med en masse knowhow omkring generation Z. Det er en målgruppe, der i allerhøjeste grad efterspørger elementer såsom en international atmosfære, et personligt ansvar og en vifte af karrieremuligheder. De søger et ungt og inspirerende miljø og arbejdsdage, som sjældent ligner hinanden, og her kan hospitality-branchen klart byde ind med gode jobs og karrieremuligheder”.

’Hospitality Career’ kampagnen skydes i gang den 24. oktober 2019 og forventes at køre frem til foråret 2021.

Om Gottlieb & Co

Reklamebureauet Gottlieb & Co har i snart 40 år fokuseret på hospitality sektoren og oplevelsesøkonomien. I kundekredsen finder man bl.a. AC Hotel Bella Sky Copenhagen, spillestedet Hotel Cecil, Crowne Plaza Copenhagen Towers Hotel, VisitNordsjælland, Sukaiba Copenhagen, BARK, Marriott Copenhagen, Næsseslottet, Copenhagen Go og Søllerød Kro.

Bureauet har bl.a. stået for den succesfulde re-branding af Marienlyst Strandhotel og har senest valgt at bakke op om hospitality branchen som hovedsponsor for HORESTAs Årsdag, der afholdes den 14. november i Tivoli Hotel & Congress Center.

Gottlieb & Co har 16 faste medarbejdere og et netværk af freelancere tilknyttet til bureauet, som drives i tæt samarbejde med en af Danmarks førende employer branding virksomheder, Bruun & Partnere.

 

For yderligere information, kontakt:
CEO i Gottlieb & Co, Casper Gottlieb: Mobil 31791020 / E-mail: cgn@gottlieb-co.dk
COO i Gottlieb & Co, Anja Hartung Sfyrla: Mobil 25643132 / E-mail: ahs@gottlieb-co.dk
CEO i Gottlieb & Co, Christian Bruun: Mobil 28777030 / E-mail: ahs@gottlieb-co.dk

Niche-bureauer kreerer ny Hospitality-kampagne, der skal få de unge til at vælge job i hotel- & restaurationsbranchen

...

Gottlieb & Co etablerer makkerskab med erfaren PR-profil

Gottlieb & Co indgår per september 2019 nyt samarbejde med PR- & presserådgiver Anne Marie Barsøe (AMB PR) om levering af PR, presse- og kommunikation...

Copenhagen Cocktail Academy

Copenhagen Cocktail Academy’s er meget mere end “bare” cocktail catering og dette ønskede Jannick Gram og hans team at illustrere via en optimeret kom...

Hotel Cecil

Vores nye kunde, Hotel Cecil, er meget mere end kun et spillested, som mange har en relation til. Derfor har der været stort fokus på at skabe...

Sponsorerer BC Hospitality Groups cykelhold

BC Hospitality Group cykler for at skabe sammenhold kollegaerne imellem. Det går vi ind for hos Gottlieb & Co ...

Erfaren turismeprofil til Gottlieb & Co

Den 1. april 2019 tiltræder Anja Hartung Sfyrla som Chief Operating Officer (COO) i Gottlieb & Co. ...