Visionære ledere deler deres indsigt,
og vinder stadig
Meetly er BC Hospitality Groups ambitiøse opfindelse. En digital vidensplatform for branchefolk, der er dedikerede til fysiske møder og liveoplevelser. Med et løfte om at sætte indhold over brand hjalp vi BC Hospitality Group med at konstruere deres nye yndlingsprodukt.
Udfordring
Mangel på innovation har betydet mange store industriers og berømte virksomheders undergang. Men hvordan innoverer man menneskets ældste tradition, mødet? Faktisk findes der et væld af trends og produkter, som er designet til at tilføje mødet et ekstra lag, samt nye, digitale fordele i forbindelse med møder, konferencer og kongresser. Udfordringen er at få budskabet ud til en branche, der ikke ligefrem er kendt for at være innovativ.
Indsigt
På baggrund af sin størrelse og sin imponerende historik befinder BC Hospitality Group sig i en unik position i forhold til at påtage sig rollen som thought leader inden for hospitalitysektoren. Men vi vidste også, at selv upartiske budskaber af samme grund risikerede at blive overskygget af gruppens eget stærke brand. Vi var nødt til at skabe en uafhængig platform, der virkede indbydende for alle i branchen.
Løsninger
Efter en lang udviklingsproces i samarbejde med BC Hospitality Group og andre interessenter kom vi frem til navnet ”Meetly” og skabte en matchende brandidentitet og digital platform. Webdesignet er levende og visuelt og gør det nemt for dem, der skaber indholdet til sitet, at uploade fristende og indbydende artikler.
Resultater
Mens hospitalitysektoren allerede har mange prominente personligheder, der gerne lufter deres meninger og forudsigelser i medierne, så er Meetly formentlig det første virksomhedsskabte forum i Danmark med en dybfølt ambition om at servicere hele branchen. Denne form for thought leadership er utroligt spændende, og vi tror på, at mange andre spillere snart vil følge efter.
appsSe alle cases
Andre cases